Så er julen overstået og vi er kommet ind i det nye år, forhåbentlig ved godt mod, selvom verdenen ser noget usikker ud. Her i min lille forfatterhule, har jeg faktisk holdt fri fra redigeringen af Kajsa og Lysets Rige, så jeg har været nødt til at udskyde min deadline. I dag har jeg endelig taget hul på manuskriptet og har fået gennemgået tre kapitler og skal i gang med det fjerde efter jeg har skrevet dette indlæg.
Min nye deadline er egentlig på søndag, men det er det gode ved de personlige deadlines, de kan altid rykke sig, selvom jeg får en frygtelig dårlig samvittighed over at jeg er så langsom til at komme igennem. MEN det er ikke nogen nyhed og vidste også på forhånd at det højst sandsynligt vil rykke sig, men man har vel lov til at håbe at denne gang, så vil det hele gå efter planen.
Nu når jeg læser første bind igennem, så begynder de efterfølgende bind at rumstere i baghovedet. Kom for eksempel på en idé til hovedpersonens træning. Måske jeg skulle skrive idéen ned, så jeg ikke glemmer den.
Indtil næste gang
Susanne


