Sommer, Sol og Sindsforvirret
Der har været stille herinde på bloggen, men nu hvor solen skinner og sommeren for alvor er over os, så tænkte jeg hvorfor ikke. Mest fordi mine tanker er noget rodet og jeg kan ikke rigtig spore ind på nogen af mine mange karakterer. Nu går jeg og overvejer om jeg i næste uge, hvor sommervarmen fortsætter, skal gå ud i det danske sommerland med en notesbog i hånden, finde et godt sted at slå mig ned på et tæppe og filosofere over mine karakterer og historier. Ikke nok med alt det jeg er i gang med at skrive, så går jeg også og overvejer at deltage i en novellekonkurrence. Jeg har idéen på plads, nu skal jeg bare skrive selve historien. Jeg er ikke så vild med novellegenren, fordi jeg har et problem med at fatte mig kort, så det var lidt af en prøvelse at komme på en idé. Jeg kan godt lide at bygge en karakter op i løbet af historien, men her skal jeg gå lige på og hårdt, især fordi jeg kun har 1700 ord at fortælle historien på, MEN jeg har en idé og jeg tror at den kan fungere. Hvem v
9. juli 2026