Jeg har elsket at tegne og male siden jeg var barn og har taget diverse kurser. Ligesom jeg har min egen stil, når det kommer til at skrive, så har jeg min egen stil, når det kommer til at tegne og male.
Min inspiration favner bredt, lige fra renæssancekunstnerne til Monet, Dalí og Skagensmalerne. Min interesse for kunstens verden har altid været stor og hvis jeg kan komme afsted med det, så skal jeg altid besøge et kunstmuserum, når jeg er ude at rejse.
Min fremgangsmåde
Når jeg står foran en hvidt kanvas, så er det sjældent jeg ved, hvad slutproduktet bliver, med mindre jeg har planer om at male noget bestemt. Ellers lader jeg penslen og farverne, som jeg bruger lede mig i den rette retning. Det kan være at maleriet ender som et landskab eller abstrakt. Nogle skulptører bruger den tilgang, når det kommer til at hugge i sten eller deres arbejde med ler. Jeg har en lignende fremgangsmåde, når det kommer til lærredet.