Udover at jeg endelig er begyndt at lave de sidste redigeringer af Kajsa og Lysets Rige inden manuskriptet skal sendes ind, så er mit fokus også på at få skrevet bind 3 af Nóillión Sagaen. Selvom jeg er godt i gang med historien, så er jeg langt fra mål. Desværre er jeg godt 6 måneder bagud, hvad angår skrivningen, så min deadline har flyttet til. Forhåbentlig kan jeg blive færdig med skrivedelen i 2026, så jeg kan bruge starten af 2027 på at redigere. Da det kræver en del selvdisciplin at være forfatter, så er der også mange andre ting, der spiller ind for at man faktisk kan få skrevet og redigeret. Efter at have været i det siden 2020, hvor jeg virkelig satte fokus på mine historier og arbejdede konstruktivt mod at få dem udgivet, så har også lært at den bedste medicin er ikke at presse ordene ud. Hvis redigeringen hænger langt ud af halsen er det vigtigt at man tager de pauser, der skal til for at man kan holde til det. Det samme gælder skrivedelen, især hvis man har skriveblokering

Det går langsomt fremad med at redigere Kajsa og Lysets Rige. Et er at gå teksten igennem og rette til med beta-læsernes kommentarer i baghovedet, et andet er når jeg læser en sætning eller afsnit igennem og ikke helt føler at den sidder i skabet, så jeg skal til at finde en anden måde at skrive det på. I starten af kapitel 4 er der et afsnit, som jeg ikke helt synes sidder i skabet, så jeg prøver at finde en alternativ start på kapitlet. Nogle gange så kommer det med det samme og andre gange er jeg nødt til at vente og gå videre i teksten og senere vende tilbage og se på det. Når man redigerer, så kan jeg nemt miste overblikket over hvad der skal rettes til, især hvis jeg er nødt til at springe over og vende tilbage. Derfor skriver jeg som regel ned hvilket kapitel og hvad der skal gøres, så jeg har en huskeliste over hvad jeg skal kikke på senere. Der kan også til tider dukke nye idéer op undervejs, enten noget som jeg synes skal tilføjes, men også hvad der skal ske i de kommende bin

Endnu en gang har en serie fået mine følehorn til at sitre med inspiration. Denne gang er det Lizette de Nóil, som er dukket op i mit hoved efter jeg har set den koreanske serie Vincenzo. Især tortur scenerne var yderst inspirerende (når man læser hendes historie, så vil man forstå hvorfor). Vincenzo handler om den koreansk-italienske Vincenzo Cassano, som vender tilbage til Korea efter han er nødt til at flygte fra Italien, efter lederen af mafiafamilien Cassano er død. Vincenzo arbejdede for den italienske mafiafamilie, hvor han sørgede for at familiens problemer forsvandt uanset om det var med loven eller ved at dræbe. I Korea er Vincenzo interesseret i et ejendom, hvor der nede i kælderen er gemt en formue i guldbarer, men beboerne er ikke så villige til at flytte. Da ejendommen ender i hænderne på en stor virksomhed, som ikke skyr nogen midler for at opnå hvad de vil, slår Vincenzo sig sammen med lejerne i ejendommen og deres advokat. Med sin erfaring fra mafia verden går der ikke

De seneste dage har jeg haft nogle meget livagtige drømme, drømme som inspirerer mig til nye historier. Jeg havde den samme drøm to dage i træk, hvilket er meget usædvanligt. Jeg vil ikke kalde det et mareridt, for det føltes som en film, hvor jeg spillede hovedrollen. Om det er fordi jeg har set visse serier på det seneste, ved jeg ikke, men den vækkede i hvert fald noget i mig. Nemlig en thriller. Det er ikke en genre jeg har bevæget mig meget i og kun normalt noget jeg er interesseret i når det kommer til serier eller film. Det er ikke en genre jeg læser særlig tit, så jeg er lidt på usikker grund angående den historie, som jeg nu er begyndt at skrive lidt ned til. Som sædvanligt er det ikke sikkert at den bliver til noget, men man kan aldrig vide. Sidste nat havde jeg den mest naturskønne drøm, frodige skove, mystiske cykelstier der lå under vand. Det er ikke et sted jeg har set før, men hold da fast, hvis det eksisterer i virkeligheden, så vil jeg utrolig gerne derhen. Men det ins

Det er næsten en måned siden jeg sidst har lagt et indlæg op på bloggen, så jeg tænkte jeg vil opdatere hvad der foregår i min ende. Kajsa og Lysets Rige Jeg er begyndt at redigere, det går langsomt fremad, men jeg forsøger at tage et kapitel om dagen. Der er en del omskrivninger undervejs, hvilket tager lidt tid. Planen er at jeg får gennemgået manuskriptet, hv orefter jeg tager endnu en gennemlæsning og muligvis sender den ud igen for de sidste tilbagemeldinger, før jeg sender den ind. Det kan nok ikke gøres inden det nye år, men jeg er bare glad for at jeg endelig er kommet i gang, selvom det er et frygteligt arbejde og som jeg skal tage tilløb adskillige gange for at komme i gang. Lysten til at skrive er der så ikke p.t. når jeg redigerer, jeg kan ikke rigtig gøre begge dele, medmindre at jeg går ned på redigeringen, så kan jeg skrive. Af en eller anden grund kan min hjerne ikke kapere de to ting på en gang. Jeg går dog og tænker tanker til bind 3 af Nóillión Sagaen. Jeg har mit wh

Om det er på grund af de tågede morgener eller kondensvandet, der sætter sig på ruden i løbet af natten, fordi nætterne er kølige og varmen inde fra husene koliderer, så har mine tanker været noget tåget de seneste dage. Ikke kun fordi jeg har haft en ordentlig omgang forkølelse, med ørepine og bihulebetændelse, men jeg har så mange historier kørende rundt i hovedet sommetider at mine hjerne ender med at gå i tomgang. Kunsten er at finde en vej gennem tågen. Nogle gange er det bedste middel simpelthen at tage et skridt væk, lave noget andet eller man ender med at se Netflix, når man faktisk skulle skrive. Det ene kan være lige så godt som det andet, det er bare vigtigt at slå hovedet fra og ikke tænke på alle de historier, som man gerne vil have skrevet ned. Det hjælper selvfølgelig heller ikke hvis man har andre ting, man skal huske om det er tanken om at man snart skal have vinterdæk på bilen, eller der trænger til at blive fejet ude foran hoveddøren, måske man også skulle have skift