Ligesom der er dage, hvor inspirationen let kan findes gennem musik, oplevelser, film eller noget helt fjerde, så er der også dage, hvor inspirationen bare er væk og ikke kan findes nogen steder. Desværre så er det sådan i disse dage. Om det er på grund af tankemylder eller bare forfattertræthed ved jeg ikke. Den seneste uge har jeg slet ikke kunne redigere på Kajsa og Lysets Rige selvom jeg har åbnet dokumentet og stirret på en side, så har lysten bare ikke været der, eller når jeg prøver at skrive, så sidder jeg og stirre på en blank side uden at der kommer noget ud. Jeg fik dog presset fire linjer ud på en af mine øvrige historier, men det ender nok med at jeg sletter dem igen. Jeg har lige set en serie om fire unge, der hver især kæmper med at finde lysten og inspirationen i deres kreative liv om det er som manuskriptforfatter, filminstruktør, musiker eller filmanmelder. Ikke nok med det, så er der også livet som bare sender en ud på en rutsjebanetur. Den gav faktisk et godt perspe

Siden mine studiedage har jeg lært, hvor vigtigt det er at gå med livrem og seler. Dengang var det floppy disk og computeren, nu er det USB, dropbox og hvad jeg ellers kan komme i nærheden af oppe i skyerne, det kommer lidt an på, hvad det er jeg skal gemme. Jeg har mistet en del arbejde back in the day, heldigvis er der aldrig sket noget med mine skriverier *syv, ni, tretten* og *bank under bordet*. Især med mine skriverier er jeg meget øm om, fordi jeg har brugt så meget tid på dem og fordi at det ofte er noget som ligger i længere tid, hvor jeg ikke får skrevet eller kikket på det, så vigtigheden af at have flere eksemplarer liggende rundt omkring i tilfælde af at noget går galt. Det kan være virus på computeren eller USB stikket, som gør at jeg mister alt det jeg har skrevet, så er det vigtigt at jeg har andre opdaterede versioner, som jeg kan hive frem. Jeg har desværre været lidt dårlig det seneste år med at få gemt eksternt, som regel så gør jeg det en gang om måneden, så der ha

Udover at jeg endelig er begyndt at lave de sidste redigeringer af Kajsa og Lysets Rige inden manuskriptet skal sendes ind, så er mit fokus også på at få skrevet bind 3 af Nóillión Sagaen. Selvom jeg er godt i gang med historien, så er jeg langt fra mål. Desværre er jeg godt 6 måneder bagud, hvad angår skrivningen, så min deadline har flyttet til. Forhåbentlig kan jeg blive færdig med skrivedelen i 2026, så jeg kan bruge starten af 2027 på at redigere. Da det kræver en del selvdisciplin at være forfatter, så er der også mange andre ting, der spiller ind for at man faktisk kan få skrevet og redigeret. Efter at have været i det siden 2020, hvor jeg virkelig satte fokus på mine historier og arbejdede konstruktivt mod at få dem udgivet, så har også lært at den bedste medicin er ikke at presse ordene ud. Hvis redigeringen hænger langt ud af halsen er det vigtigt at man tager de pauser, der skal til for at man kan holde til det. Det samme gælder skrivedelen, især hvis man har skriveblokering

Det går langsomt fremad med at redigere Kajsa og Lysets Rige. Et er at gå teksten igennem og rette til med beta-læsernes kommentarer i baghovedet, et andet er når jeg læser en sætning eller afsnit igennem og ikke helt føler at den sidder i skabet, så jeg skal til at finde en anden måde at skrive det på. I starten af kapitel 4 er der et afsnit, som jeg ikke helt synes sidder i skabet, så jeg prøver at finde en alternativ start på kapitlet. Nogle gange så kommer det med det samme og andre gange er jeg nødt til at vente og gå videre i teksten og senere vende tilbage og se på det. Når man redigerer, så kan jeg nemt miste overblikket over hvad der skal rettes til, især hvis jeg er nødt til at springe over og vende tilbage. Derfor skriver jeg som regel ned hvilket kapitel og hvad der skal gøres, så jeg har en huskeliste over hvad jeg skal kikke på senere. Der kan også til tider dukke nye idéer op undervejs, enten noget som jeg synes skal tilføjes, men også hvad der skal ske i de kommende bin

Endnu en gang har en serie fået mine følehorn til at sitre med inspiration. Denne gang er det Lizette de Nóil, som er dukket op i mit hoved efter jeg har set den koreanske serie Vincenzo. Især tortur scenerne var yderst inspirerende (når man læser hendes historie, så vil man forstå hvorfor). Vincenzo handler om den koreansk-italienske Vincenzo Cassano, som vender tilbage til Korea efter han er nødt til at flygte fra Italien, efter lederen af mafiafamilien Cassano er død. Vincenzo arbejdede for den italienske mafiafamilie, hvor han sørgede for at familiens problemer forsvandt uanset om det var med loven eller ved at dræbe. I Korea er Vincenzo interesseret i et ejendom, hvor der nede i kælderen er gemt en formue i guldbarer, men beboerne er ikke så villige til at flytte. Da ejendommen ender i hænderne på en stor virksomhed, som ikke skyr nogen midler for at opnå hvad de vil, slår Vincenzo sig sammen med lejerne i ejendommen og deres advokat. Med sin erfaring fra mafia verden går der ikke

De seneste dage har jeg haft nogle meget livagtige drømme, drømme som inspirerer mig til nye historier. Jeg havde den samme drøm to dage i træk, hvilket er meget usædvanligt. Jeg vil ikke kalde det et mareridt, for det føltes som en film, hvor jeg spillede hovedrollen. Om det er fordi jeg har set visse serier på det seneste, ved jeg ikke, men den vækkede i hvert fald noget i mig. Nemlig en thriller. Det er ikke en genre jeg har bevæget mig meget i og kun normalt noget jeg er interesseret i når det kommer til serier eller film. Det er ikke en genre jeg læser særlig tit, så jeg er lidt på usikker grund angående den historie, som jeg nu er begyndt at skrive lidt ned til. Som sædvanligt er det ikke sikkert at den bliver til noget, men man kan aldrig vide. Sidste nat havde jeg den mest naturskønne drøm, frodige skove, mystiske cykelstier der lå under vand. Det er ikke et sted jeg har set før, men hold da fast, hvis det eksisterer i virkeligheden, så vil jeg utrolig gerne derhen. Men det ins