De seneste dage har jeg været godt i gang med at redigere Kajsa og Lysets Rige, men der kommer altid nye ting, som skal uddybes mere, hvilket kan være frustrerende, for det betyder at der vil gå endnu længere tid, før jeg bliver færdig. Nu har jeg hele to notesblokke, hvor jeg skrive ting ned, som jeg skal huske at gøre undervejs og bagefter.
Det er et omstændeligt arbejde og før jeg begyndte at udgive mine bøger, så vidste jeg ikke hvor meget arbejde der egentlig ligger i at lave en bog, især for sådan en som mig, som hellere bare vil skrive og komme på end at læse historien igennem om og om igen, omskrive, slette og sætte kommaer. Det er tider som disse, hvor jeg kraftigt overvejer om jeg skal have en personlig medhjælper, der bare sørger for alle de trivielle ting, der skal gøres før en bog skal udgives, men på den anden side, så vil jeg heller ikke bare overlade mine historier til andre mennesker.
Ikke nok med det, så døjer jeg også med hovedpine og ondt i øjnene, fordi jeg stirrer mig blind på computerskærmen og selvom jeg tager pauser og endda tager en gåtur i det kolde vejr, så skal jeg ikke sidde længe foran computeren bagefter før øjnene begynder at gøre ondt igen (ja, jeg skal også have nye briller), så må jeg klø på, for dette er tidspunktet, hvor jeg skal blive færdig og det er en træls periode, jeg SKAL igennem.
Jeg hænger i og må bare klø på.
Indtil næste gang
Susanne


