Født den 11. december 1685 på LaFayette godset i Nóil dalen. Fødslen var udfordrende for både moderen og tvillingerne, som kom til verden som et resultat af den. Lucien blev født næsten en time før Loic, og hvis det ikke havde været for Louisa LaFayettes magiske evner, ville hverken børnene eller moderen have overlevet.
Selvom starten på deres liv var brutal, voksede de to drenge op sunde og raske. De var elsket af deres mor, som altid mindede dem om, at de var hendes små mirakler.
To år senere blev deres lillebror født. Tvillingerne var lidt reserverede over for det nye familiemedlem. De vidste ikke helt, hvad de skulle mene om ham, og opmærksomheden fra deres mor blev også mindre. Efter yderligere et par år kom en lillesøster til verden. Tvillingerne kunne ikke holde hende ud, fordi hun var en pige. To år efter kom endnu en lillesøster, men desværre døde deres elskede mor under fødslen.
Det vides ikke om moderens død var årsagen, men Lucien og Loic ændrede sig. De blev mere tilbagetrukket og svære at omgås.
Loic Brodeur, også kendt som Yves Masson, introduceres i Nóillión Sagaen bind 1. Udover sine skumle planer er han en gådefuld vampyr med kun én besættelse: at tilintetgøre Nóil-familien.
I bind 2 for vi et nærmere kendskab til Loic. Han forberede Léonard til at blive indlemmet i Rosenalliancen, imens han forsøger at dominere Léontine til lydighed. Selvom vi ser mere til Loic, så er det begrænset hvor tæt vi kommer på karakteren.