Universets Begyndelse

Energier fik magten over Universet. Energierne var børnene af Mørket og Lyset. Energierne skulle sørge for, der forblev både mørke og lys i Universet. Mørket kan ikke leve uden Lyset og Lyset kan ikke leve uden Mørket. For uden den anden er intet helt. Så Energierne så over verdenerne, som var blevet lavet. Men der var intet liv. Uden liv, hvad er der så at vogte over.

Energier fortsatte hvor Mørket og Lyset havde sluppet. De udså sig en planet, som var så blå med dens mange have. Energierne lavede dyrene, som kunne græsse på de grønne sletter, svømme i havene og flyve under skyerne. Det var nogle vidunderlige skabninger de havde lavet og alt var vel. Alligevel var der noget der manglede.

Energierne skabte endnu en skabning. De kaldte skabningen for Adam. Den kunne gå på to ben og havde to arme, som den kunne bruge til at lave mad, redskaber. Hvad den nu havde behov for at overleve. Adam havde et hoved, som den kunne bruge til at tænke med. Adam befandt sig godt i den have, hvor Energierne havde besluttet skulle være dens hjem. Adam gik på jagt, når den var sulten, eller plukkede bær. Men der var noget der manglede. Adam udtrykte sin sorg til Energier, som lyttede til ham. Adam følte sig ensom og vil gerne have én, som kunne være som en ven. Energierne lavede endnu en unik skabning. Lupus.

Lupus kunne forvandle sig til en ulv, når der var behov for det. Lupus og Adam blev gode venner. Lupus hjalp Adam, når de jagede og når de om aftenen slappede af, kunne de snakke sammen. Sådan levede de to, men som tiden gik kunne de godt mærke at det ikke var nok at have en god ven. De havde også brug for én som de kunne elske. Energierne lavede da to mager til Adam og Lupus. Eva blev Adams mage og Luna blev Lupus’ mage. Atter åndede alt fred og ro. Magerne levede fredeligt sammen. En aften hvor de fire sad og småfrøs, da der endnu ikke var noget ild opfundet, begyndte de at snakke om hvor dejligt det vil være at føle sig varm. De fire begyndte at eksperimentere. Adam og Eva fandt et stykke træ og en pind og begyndte at se om de kunne få varme ud af det. Lupus og Luna fandt to flintestykker og begyndte at slå dem mod hinanden.

Først fik Lupus og Luna ild i noget tørt ved og flammerne fik hurtigt fat. De to var så fascineret af flammerne at de prøvede at røre dem og da de gjorde det, absorberede de flammerne, som fyldte dem med en evig varme. Adam og Eva kæmpede stadig med at få varmen selv. Til sidst lykkedes det at få en lille flamme, den var ikke stor og de var næsten ved at kvæle den adskillige gange. Den lille flamme sagde til dem, at hvis de fældede det store æbletræ, som gav dem mad, vil den blive stor og stærk, når de gav træet til flammen. Adam var ikke glad for tanken om at gå rundt uden mad, han vil hellere have en fuld mave end være varm. Eva derimod foretrak at være varm end at være mæt, så imens de andre sov, så fældede hun det store æbletræ i haven og gav det til flammen. Flammen blussede op og fortærede træet og da der ikke var mere træ at spise, gik den ud. Eva var panisk, for nu havde de hverken varme eller mad, hvad skulle de dog gøre? Da Adam, Lupus og Luna vågnede, var der ingen æbletræ og flammen, som Adam og Eva havde lavet, var forsvundet. Eva sad og græd på en sten og da hun fortalte, hvad hun havde gjort, blev Adam sur. Lupus og Luna deltog ikke i skænderiet mellem Adam og Eva, da de ikke behøvede æbletræet, de kunne nøjes med det mad som de jagede, men Adam kunne ikke spise udelukkende kød og uden ild, så kunne de heller ikke tilberede det. Adam henvendte sig atter til Energierne og klagede sin nød. Først henvendte de sig til Lupus og Luna om at give noget af deres varme til Adam og Eva, men de sagde nej. De vil ikke afgive deres varme. Derefter trak Energierne flammen frem og bad den om at komme tilbage, men det vil den ikke, den vil hellere leve nede i jorden, siden den ikke havde mere brænde.

Energierne blev derefter sure og skuffet over den manglende velvilje blandt de forskellige parter, så de smed både Adam, Eva, Lupus, Luna og flammen ud af haven, så måtte de finde ud af leve uden beskyttelse. Adam prøvede at overtale Lupus og Luna til at hjælpe dem, men Lupus og Luna var trætte af at blive udnyttet ikke kun for deres jægerinstinkter, men også for den varme de nu besad, så de forlod Adam og Eva, som sad tilbage ulykkelige og uden idé om hvordan de skulle overleve.

Gennem hårdt arbejde lykkedes det Adam og Eva at overleve, men det var en daglig kamp. Dog et år begyndte tingene at vende. Det havde lykkedes dem at dyrke jorden, fundet vand og behøvede ikke at gå sultne i seng. Så kom heden, den kom fra jorden. Den tørrede markerne og vandet ud. Pludselig dukker flammen op, som havde fortæret æbletræet, men nu var den ikke en flamme længere, den havde vokset sig stor og den blussede op. Adam og Eva bad den om at forsvinde, men ilden vil ikke forsvinde, med mindre at den fik en mage. Så Adam og Eva lavede en ny flamme. Flammen vil have alt hvad de havde, så de fodrede den og den blev større og større.

Jeg er Iblis og du skal være min mage – lød det fra ilden, da den så hvordan den nye flamme voksede sig stor og smuk.

Kald mig Lilith – sagde den smukke ild. De blev forenet og begyndte at brænde gennem alt, hvad de kunne komme i nærheden af.

Adam og Eva måtte flygte fra ilden som bredte sig. De kaldte på Energierne, for det vil kun være et spørgsmål om tid, før de ikke havde nogen steder at løbe hen. Energierne blev vrede, da de ser hvad ilden har gjort, så de tvinger den ned i jorden igen, hvor Iblis og Lilith må leve i en underverden, som Energierne har lavet. Her regerer de, hvor de formerer sig.

Energierne truer Adam og Eva med, at hvis de ikke kan opføre sig ordentlig fremover, så vil de blive sendt ned til Iblis og Lilith. Adam og Eva bruger resten af deres liv på at forbedre sig. De får børn, de dyrker jorden og lever et fredeligt liv.

Årene går og børnene af Adam og Eva vokser sig store. Adam og Eva fik to sønner Kain og Abel. En dag vil de to brødre vise deres respekt overfor energierne, som havde givet livet til deres forældre. Kain lagde en skål med korn og Abel lagde et lam, som han havde slagtet. Den næste morgen, da de to brødre vendte tilbage, stod skålen med kornet der stadig, hvorimod lammet var borte. Kain blev vred, hvorfor havde Energierne ikke taget kornet. Ud af jalousi angreb han sin bror, Abel, hvilket resulterede i at Abel blev slået ihjel.

Da Energierne så hvad der skete, blev de rasende og forbandede Kain. Han skulle for evigt være mærket med sin morderiske tendenser, hvor blod var vigtigere end noget andet. Dette var den første vampyr. Kain forsvandt og levede i skyggerne og levede at blod fra dyrene og endda de mennesker, som dukkede frem med tiden.

Adam og Eva sørgede over tabet af deres to sønner og de vidste ikke hvad de skulle gøre. En dag blev de dog velsignet, da Eva fandt ud af at hun var gravid. Ikke med et barn, men med to børn. Måneder senere blev to børn født, denne gang to piger. De to piger voksede op, men hvor den ene Era var lige så almindelig som sin mor og far, så var det anderledes med Aura. Aura kunne få vand til at komme frem fra jorden, hun kunne slukke ilden, hvis den dukkede op, hun kunne få vinden til at aftage og hun kunne får korn og blomster til at skyde op fra jorden.

Dette er fortællingen om hvordan de første mennesker, hekse, engle (energierne), dæmonerne, varulvene og vampyrerne kom til verdenen.