Sniffen

Udbredelse

En sniff er et magisk væsen. Den lever overalt i Lysets Rige. 

Levevis

Sniffen er et natdyr. Man skal helst ikke have den indenfor i et hus, for den er en tyv. Om det er et par morgensko eller hele din opsparing under madrassen, det er lige meget. Hvis den snuser sig frem til noget, så tager den det og er væk inden du får set dig om.


Den lever i huler i jorden og kommer kun frem ved nattetid, så det er svært at spotte dem, men der er store forvoksede mulvarpeskud, der hvor de holder til. Selvom folk prøver at bekæmpe dem, så er de svære at fange, men hvis det sker, så bliver deres skind brugt til tasker. Man kan nærmest have et hus i en snøffeltaske, på grund af det magiske skind.


En sniff er fuldvoksen efter et år. De lever i store familier og er utrolig loyale overfor hinanden.

Fakta

Navn: Sniff betyder næse eller snude og det giver meget god mening, for den har en lang en, som altid snuser til luften.

Højde: Han 40 cm, hun 35 cm

Vægt: op til 10 kg.

Levetid: Op til 15 år

Afkom: Får op til 20 unger i et kuld to gange om året (forår og efterår).