8. december

Venus Morgenstjerne

Hej hej, Venus her! Siden du er her, så går jeg ud fra at jeg godt må sige hvor jeg bor. Jeg bor i en magisk verden, som hedder Lysets Rige. Mere præcist, så bor jeg på det Grønne Palads, som ligger i Grønnedalen. Jeg bor sammen med hele familien, som inkluderer mig selv, mine søskende (har 11 stykker), min forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tanter, onkler og fætre og kusiner. Vi er noget af en flok.


Ikke for at lyde ophøjet eller noget, men man kan vel godt kalde vores familie som de royale af Lysets Rige, mest fordi min oldefar, Jupiter er rigets overhoved. Det er ham der bestemmer, med lidt hjælp fra rigets råd, som består af yderliger 8 personer udover Olde.


Nå, men hvem er jeg ellers? Jo, jeg er 15 år og elsker at kikke op på himlen. Jeg kan alle stjernekonstellationerne og hvis man placerer mig hvor som helst på jorden uden at sige hvor jeg er, kan jeg nævne præcist, hvor jeg befinder mig, bare ved at kikke op på nattehimlen. Ret sejt!