15. december

Kajsas halssmykke

Alle hekse har et smykke, som er lavet specifikt til den pågældende heks. De sten, som bliver brugt, er nøje udvalgt ud fra heksens fødselsdag, stjernetegn, navn m.m.


Kajsas halssmykke består af en stor smaragd i midten, omkranset af tigerøje og så er der fem sten, som består af ametyst, jade, vandsafir, safir og lapis lazuli.


Når en ung heks fylder 15 er det tradition for at de får foræret et smykke. Hver sten har bestemt betydning for den pågældende heks. I Kajsas tilfælde så betyder smaragd visdom og velstand, tigerøje betyder skarpsindighed og koncentration, ametyst betyder gudstro og idealisme, jade betyder barmhjertighed og beskyttelse, vandsafir betyder indsigt, intuition, styrke og opdagelse, safir betyder tro og tillid og lapis lazuli betyder ansvarlighed og retfærdighed.