13. december

Uddrag fra kapitel 3

Tågen begyndte at lette og det grønne lys blev mere og mere klart. Som Kajsa kom nærmere, så hun et stort egetræ, der lyste grønt. Da hun trådte ud af disen, lagde hun mærke til, at der stod en gammel mand ved siden af det lysende træ. Han havde langt hvidt skæg og hans hat sad på sned, så det dækkede hans venstre øje. I hans ene hånd havde han en lang knortet stav og han var iført en grøn kjortel. Han rørte sig ikke, da hun dukkede op, men da først David og dernæst Saphira trådte ud af disen, bevægede han sig endelig. Han rørte træet med sin stav, hvorpå lyset forsvandt.

     ”Rart at se dig, Jupiter,” sagde Kajsas mormor og lavede en mærkelig bevægelse ved at lægge sin højre hånd over hjertet, det lignede en slags hilsen.

Den gamle mand, ved navn Jupiter, gjorde den samme bevægelse.

     ”Jeg trængte alligevel til lidt frisk luft. Jeg har haft travlt med et af mine kuld,” sagde manden.

     Han havde en dyb og rolig stemme.

     ”Og det er så Kajsa? Jeg har ikke set dig, siden du var spæd. Du ligner din mor, da hun var på din alder,” sagde han og kikkede længe og intenst på Kajsa.

     Mandens øje var ikke helt som andre menneskers. Kajsa så at det højre øje havde et mærkeligt skær over det, nærmest som at se en regnbue.

     ”Har du da været i Skovhuset?” spurgte Kajsa interesseret.

     Manden rystede på hovedet.

     ”Nej, du blev født her, i Lysets Rige, nærmere bestemt i Grønnedalen. Da du var omkring et år, rykkede din mor hjem til din mormor,” svarede Jupiter. ”Nå, skal vi gå?” spurgte han Saphira og kort tid efter var de i fuld march ud af skoven.