1. december

Nørreådalen

Nørreådalen er området ved Nørreå, som løber mellem Randers og Viborg. Før i tiden var Nørreådalen en fjordarm, som strakte sig fra Randers til Viborg. 


Helt tilbage i 1950'erne sørgede man for at åen ikke gik over sine bredder og oversvømmede markerne, som lå ned til åen, men det er sidenhen blevet forbudt og nu ligger mange steder under vand, næsten året rundt.


Området, som er beskrevet i Kajsa og Lysets Rige ligger mellem Vejrumbro og Viskum i Viborg Kommune. Her voksede jeg op på en gård og har færdes i Vesterskoven, som også er nævnt i Kajsa og Lysets Rige.


Området er en del af Marguritteruten, så hvis man elsker at cykle, så skal man tage cykelstien, som er den gamle bane mellem Viborg og Randers.

Vesterskoven

Vesterskoven ligger med udsigt til Nørreådalen og Nørreå. Den ligger en spytklat fra Viskum Hovedgård. I Kajsa og Lysets Rige er det skoven, hvor der er en magisk passage mellem vores verden og den magiske. Der ligger også et hus ved skoven, som hedder Skovhuset, hvilket også er navnet på huset, hvor Kajsa bor med sin familie.


I Kajsa og Lysets Rige er Vesterskoven væsentlig større end den er i virkeligheden. Så hvis man besøger den, så er den ikke specielt stor. Der står dog en mindesten, som Dronning Margrethe besøgte for mange år siden.