Udover at jeg endelig er begyndt at lave de sidste redigeringer af Kajsa og Lysets Rige inden manuskriptet skal sendes ind, så er mit fokus også på at få skrevet bind 3 af Nóillión Sagaen. Selvom jeg er godt i gang med historien, så er jeg langt fra mål. Desværre er jeg godt 6 måneder bagud, hvad angår skrivningen, så min deadline har flyttet til. Forhåbentlig kan jeg blive færdig med skrivedelen i 2026, så jeg kan bruge starten af 2027 på at redigere.
Da det kræver en del selvdisciplin at være forfatter, så er der også mange andre ting, der spiller ind for at man faktisk kan få skrevet og redigeret. Efter at have været i det siden 2020, hvor jeg virkelig satte fokus på mine historier og arbejdede konstruktivt mod at få dem udgivet, så har også lært at den bedste medicin er ikke at presse ordene ud. Hvis redigeringen hænger langt ud af halsen er det vigtigt at man tager de pauser, der skal til for at man kan holde til det. Det samme gælder skrivedelen, især hvis man har skriveblokering er det en god idé at kikke på noget andet. Om det er andre historier, gå en tur, lytte til musik eller bingwatche en serie er underordnet, så længe man kan slå hjernen fra den historie, man prøver at finde ordene til.
Lige nu er jeg i gang med at lave opdateringer inde på hjemmesiden, så den er klar til når årets julekalender løber af stablen. Der kommer en del tilføjelser til Pagten siden, som vil blive offentliggjort i løbet af december. Selvom serien har lange udsigter, så vil jeg ikke gemme den væk, men gøre den synlig til en vis grænse (slutningen skal jo ikke gives på forhånd). Så husk at kikke ind hver dag i december frem til juleaften.
Indtil næste gang
Susanne


