Jeg er ved at være inde i en nogenlunde stabil stime for tiden, hvor mit fokus er på at få redigeret Kajsa og Lysets Rige (et kapitel om dagen og er nået til kapitel 22 ud af 31 kapitler). Så naturligvis betyder det at jeg også skal sørge for at skrive på bind 3 i Nóillión Sagaen. De seneste uger har jeg ikke skrevet meget, men lidt. Jeg er begyndt at skrive prologen og så er jeg lige blevet færdig med kapitel 10. Jeg er stadig lidt spændt på længden, da Lémár skal ud på noget af en rejse, men hvis den bliver for lang, så har jeg planer om at dele den op i to dele. Nu må vi se, indtil videre er jeg på 70 sider. Indtil videre skal jeg bare fokusere på at skrive uden at tænke for meget på længden. Det går lidt langsomt, da jeg går og tvivler lidt i hvilken retning historien skal gå. Selvom jeg har målet planlagt, så er det mere vejen derhen, som jeg går og funderer over. Der er stadig nogle ubekendte, som jeg ikke helt kan gøre op med mig selv, for hvis jeg gøre en ting, vil det påvirke

Udover at jeg endelig er begyndt at lave de sidste redigeringer af Kajsa og Lysets Rige inden manuskriptet skal sendes ind, så er mit fokus også på at få skrevet bind 3 af Nóillión Sagaen. Selvom jeg er godt i gang med historien, så er jeg langt fra mål. Desværre er jeg godt 6 måneder bagud, hvad angår skrivningen, så min deadline har flyttet til. Forhåbentlig kan jeg blive færdig med skrivedelen i 2026, så jeg kan bruge starten af 2027 på at redigere. Da det kræver en del selvdisciplin at være forfatter, så er der også mange andre ting, der spiller ind for at man faktisk kan få skrevet og redigeret. Efter at have været i det siden 2020, hvor jeg virkelig satte fokus på mine historier og arbejdede konstruktivt mod at få dem udgivet, så har også lært at den bedste medicin er ikke at presse ordene ud. Hvis redigeringen hænger langt ud af halsen er det vigtigt at man tager de pauser, der skal til for at man kan holde til det. Det samme gælder skrivedelen, især hvis man har skriveblokering

Jeg har før skrevet om hvor jeg finde min inspiration eller retter sagt finder den følelse, som kræves for at jeg kan skrive. Jeg er en humørskriver, hvilket betyder at hvis jeg er vred og humørsyg, så skal jeg skrive noget mørkt, hvor folk er onde. Hvis jeg er glad og i det romantiske hjørne, så skal jeg skrive om kærlighed, venskab og familie. For et par dage siden begyndte jeg at se en sydkoreansk serie, normalt er jeg ikke til asiatiske serier og film, ikke så meget på grund af sproget, men fordi fortællestilen er anderledes for mig at jeg slet ikke kan sætte mig ind i historien. Men denne serie har ramt et eller andet i mig, for det første har den vækket Léandre, som blandt andet kommer til Østen, men også Lémár, der også kommer til Asien i løbet af sin bog. Bon appetit, You Majesty er en koreansk romantisk serie. Hvert afsnit er på halvanden time ca. Den handler om en ung kvindelig kok, som lige har vundet en prestigefuld konkurrence i Frankrig og på vej tilbage til Sydkorea, er

Jeg var landet i et hul angående Pilgrimsrejsen. Jeg havde den overordnede handling på plads, men der skal jo også ske lidt drama og livsændrende oplevelser for hovedpersonen. De seneste uger har jeg set Kejserinde Sisi på DRTV, normalt er jeg ikke til tyske serier, men denne her fangede mig. Selvom handlingen foregår i 1800-tallet, så dramaet omkring det Østrigsk-Ungarske Kejserrige kan godt bruges i 1700-tallet, for Lémár kommer nemlig igennem Ungarn. Uro og krige var nemlig i højsæde på det tidspunkt og det vil undre mig meget, hvis Lémár ikke støder på en forhindring eller to på sin rejse rundt i verdenen. Så nu skriver jeg på livet løs og så må vi se hvor lang tid der går før motivationen tørrer ud igen. Har en masse andre hverdagsting i de kommende uger, som kommer lidt foran i køen, men det er faktisk rart at jeg kan sætte mig ned i pauserne fra de daglige gøremål og få skrevet lidt ned. Jeg er i hvert fald spændt på hvordan bind 3 kommer til at forløbe i de kommende mange måned