I aftes havde jeg en idé, som så udviklede sig her til formiddag og nu her til eftermiddag er idéen kun vokset. Det er selvfølgelig Lémárs historie, som jeg har tænkt på i noget tid, men som jeg ikke rigtig vidste, hvor skulle føres hen. Tankerne havde især lagt på om han blev forvandlet til en vampyr eller varulv i løbet af bind 3, det har nu ændret sig til at han forbliver menneske lidt endnu og i stedet fokuserer på sin træning som jæger. Men hans historie er langt fra slut, når bind 3 er færdig. Først fik jeg en idé om at han dukker op i Lillians historie, men efter jeg skrev epilogen til Pilgrimsrejsen, har jeg nu bestemt at han også dukker op i bind 4, som er Lizettes historie. Jeg har egentlig også sat et spørgsmålstegn ved ham i bind 5, men nu må vi se.
Endnu en gennemgående figur i de kommende bøger er også Javier, som spiller en rolle i baggrunden, hvilket jeg etablerede i Rosenalliancen. Som en skjult hjælp til Nóil søskende, hvis og når de har behov for det i kampen mod Rosenalliancen og mod Brodeur tvillingerne. Det er lidt sjovt at arbejde med idéerne til Nóillión Sagaen, for selvom jeg egentlig allerede har en idé om, hvordan tingene skal foregå, så kan der sagtens dukke noget helt andet og sommetider bedre op, som får historien til at flyde bedre på længere sigt. Intet er skrevet i sten, før manuskriptet er sendt ind til forlaget for sidste gang.
Jeg er først lige begyndt og der er stadig lang vej endnu, for der er stadig dele af Pilgrimsrejsen og de følgende bind, som jeg ikke helt har fundet ud af, men det kommer som regel, når jeg mindst venter det og som regel efter jeg har tænkt og tænkt samt spillet forskellige scenarier ud i mit hoved at så falder brikkerne lige pludselig på plads og passer som fod i en hose. Sådanne åbenbaringer kan virkelig få dagen til at se mindre grå og trist ud, især når det er gråt og diset udenfor og en perfekt start på weekenden.
Indtil næste gang
Susanne
