De seneste dage har jeg fået skrevet ET HELT KAPITEL til Pilgrimsrejsen. Når ordene flyder, så er det bare fantastisk, men den nagende uro i baghovedet om at det hurtigt kan ændre sig og jeg er nødt til at skrive så meget som muligt, imens jeg kan. Havde egentlig andre planer i dag på sådan en flot og solrig søndag, men nu ender jeg nok med at sidde i soafaen og skrive i stedet, fordi lysten er der og ordene flyder som honning. Ikke nok med det, der kom også lige lidt ekstra drama ind, da ordene begyndte at komme til mig, så nu står jeg med en situation i historien, som ikke ved hvor bære hen, men jeg er nervøs for hvad der kommer til at ske med hovedpersonen.
Jeg har fundet ud af at når jeg har høretelefoner på og lytter til musik, så kan jeg bedre fokuserer, end hvis jeg har musikken komme ud af højtaleren, for så kan jeg stadig høre alt andet støj, der måtte være udenfor. Det kan jeg ikke, når jeg har høretelefoner i ørene. Det vidste jeg egentlig godt, at jeg bedre kan fokusere på den måde og lukke mig selv ind i en anden verden, men man bliver også lidt træt af det over længere tid, så jeg har faktisk undgået at have noget i ørene, men nu kan jeg igen, så mon ikke jeg kan få skrevet lidt mere i den kommende tid.
Så lad bare ordene komme til mig, så jeg kan få skrevet nogle sider og gerne mange af dem, for jeg er langt bagefter i min tidsplan. Det er heller ikke sjovt, når folk begynder at spørge mig hvor langt jeg er med bind 3. Øh, der er et stykke vej endnu, men jeg skriver da lidt på den i ny og næ.
Indtil næste gang
Susanne
