Endnu en gang har en serie fået mine følehorn til at sitre med inspiration. Denne gang er det Lizette de Nóil, som er dukket op i mit hoved efter jeg har set den koreanske serie Vincenzo. Især tortur scenerne var yderst inspirerende (når man læser hendes historie, så vil man forstå hvorfor).
Vincenzo handler om den koreansk-italienske Vincenzo Cassano, som vender tilbage til Korea efter han er nødt til at flygte fra Italien, efter lederen af mafiafamilien Cassano er død. Vincenzo arbejdede for den italienske mafiafamilie, hvor han sørgede for at familiens problemer forsvandt uanset om det var med loven eller ved at dræbe.
I Korea er Vincenzo interesseret i et ejendom, hvor der nede i kælderen er gemt en formue i guldbarer, men beboerne er ikke så villige til at flytte. Da ejendommen ender i hænderne på en stor virksomhed, som ikke skyr nogen midler for at opnå hvad de vil, slår Vincenzo sig sammen med lejerne i ejendommen og deres advokat.
Med sin erfaring fra mafia verden går der ikke længe før Vincenzo må ty til vold for at holde konkurrenten væk, som ledes af den brutale direktør, som har holdt sig gemt siden den foregående direktørs død.
Vincenzo er en hæsblæsende serie på 20 afsnit med fantastiske kampscener, der handler om hvordan den lille kan kæmpe mod den store og vinde, så længe man har den rette person på sin side, for der er ikke noget Vincenzo ikke kan. Han er snu, manipulerende, klog og er ikke bange for at få fingrene beskidte og klar til at gøre hvad som helst for at beskytte det han holder af, selv hvis det betyder han er nødt til at torturere og slå folk ihjel. Vincenzo kan ses på Netflix.
Da jeg så serien blev Lizette ved med at dukke op i mit hoved, men også hele mafia atmosfæren over handlingen. Da Rosenalliancen og en senere organisation har visse mafia metoder, så var Vincenzo et tiltrængt input i hvordan jeg kan skrive handlingen i nogle af de kommende bøger, men også i hvilken retning jeg vil sætte Lizette i.
Indtil næste gang
Susanne
