I den seneste tid har jeg skrevet lidt hist og her på de forskellige historier, som jeg har gang i. Alt lige fra Pilgrimsrejsen til nogle af de romaner som ikke har noget med Nóillión universet. Det at jeg får skrevet lidt er bedre end jeg bare sidder og stirrer på skærmen uden at få et ord ned. I går fik jeg skrevet et halvt kapitel til Pilgrimsrejsen og den anden dag færdiggjorde jeg et kapitel til en anden roman, så der er lidt fremgang i skriverierne, selvom det stadig er på et lavt blus.
Jeg er ikke kommet helt i skrivehjørnet endnu. Det hjørne, hvor jeg lukker alt ude og bare skriver som en gal, hvor opvasken får lov til at stå, sengen ikke bliver redt og jeg glemmer alt og alle omkring mig, men jeg kan mærke at perioden kommer nærmere. Jeg er så småt begyndt at have fundet Lémárs stemme, så jeg rigtig kan begynde at få skrevet på Pilgrimsrejsen. Det er begyndt at bære frugt med alt mit research og inspiration, som jeg har samlet de seneste måneder, men jeg har også lært en del om Lémár som karakter. Han har endelig fået så meget liv at han begynder at sige fra i mit hoved, når jeg vil have ham til at gøre visse ting, så hvis de går imod hans værdier (som også bliver udviklet med tiden), så har jeg følelsen af at jeg er ved at have fundet ham og hvordan jeg skal fortælle hans historie.
Sammenlignende med især Léontine, så har jeg ikke haft så lang tid at spore mig ind på ham, som jeg har haft med Léontine. Hende har jeg trods alt bygget op siden 2006, hvor Lémár kun er nogle år gammel. Karakteren opfandt jeg for mange år siden, men jeg har ikke bygget ham op, som jeg har gjort med Léontine, Léonard og Javier som eksempler, så det tager lidt tid at få ham rettet an.
Indtil næste gang
Susanne
