Jeg har før skrevet om hvor jeg finde min inspiration eller retter sagt finder den følelse, som kræves for at jeg kan skrive. Jeg er en humørskriver, hvilket betyder at hvis jeg er vred og humørsyg, så skal jeg skrive noget mørkt, hvor folk er onde. Hvis jeg er glad og i det romantiske hjørne, så skal jeg skrive om kærlighed, venskab og familie.
For et par dage siden begyndte jeg at se en sydkoreansk serie, normalt er jeg ikke til asiatiske serier og film, ikke så meget på grund af sproget, men fordi fortællestilen er anderledes for mig at jeg slet ikke kan sætte mig ind i historien. Men denne serie har ramt et eller andet i mig, for det første har den vækket Léandre, som blandt andet kommer til Østen, men også Lémár, der også kommer til Asien i løbet af sin bog.
Bon appetit, You Majesty er en koreansk romantisk serie. Hvert afsnit er på halvanden time ca. Den handler om en ung kvindelig kok, som lige har vundet en prestigefuld konkurrence i Frankrig og på vej tilbage til Sydkorea, er der en måneformørkelse. Hun har modtaget en gammel bog inden afrejsen, men på flyet vælter sidemanden en kop kaffe ud over hendes taske og dermed den antikke bog, så hun skynder sig ud på toilettet for at tørre den af i håb om at der ikke er sket for meget skade. Hun begynder at læse noget af det der står i bogen og det går op for hende at det er en form for kogebog.
Ligesom skyggen går for månen, siger hun et ord, der står i bogen, bogstaverne lyser op og hun hvirvles ind i en tidslomme og ender med at blive fanget i et net, da hun falder til jorden. Lidt derfra er der adskillige mænd til hest, der jagter et dådyr, som bliver skudt af en ung flot mand.
Dette er begyndelsen på Bon appetit, Your Majesty. Vi følger den unge kok Youn, som prøver at overleve i 1500-tallets Korea, hvor hun støder på den arrogante unge konge, og elektricitet opstår mellem de to. Kongen er kendt for at være en tyran, men som tiden går, bliver han formildet af kokkens "eksotiske" mad og amorinerne begynder at blomstre mellem de to. Der kommer et nyt afsnit hver lørdag og søndag og den kører på Netflix, for dem som har lyst til at se den. Jeg kører den med engelsk tale, da jeg ikke behøver at fokusere så meget på underteksterne og faktisk kan følge med i hvad der sker på skærmen. Der er p.t. 6 afsnit, afsnit 7 kommer i morgen lørdag og afsnit 8 kommer på søndag. Der kommer 12 afsnit i alt.
Indtil næste gang
Susanne


