Jeg har i noget tid gået og overvejet om jeg skal skrive historien om den ukendte ældste søster i Nóil familien. Til at starte med, så vil hun dukke op i Léonards bog, men hvis jeg skal skrive hendes bog, så bliver det en selvstændig historie, som ikke skal kædes sammen med selve Nóillión Sagaen. Både fordi at hendes forhistorie ikke rigtig har noget med sagaen at gøre udover tiden før hun blev kidnappet.

Jeg har hele hendes opvækst og voksenliv gemt væk bagerst i hovedet og mangler egentlig bare at skrive det hele ned. Selvom hun ikke går gennem de samme problemer med Rosenalliancen, som sine søskende, så har hun et hårdt liv alligevel. Bo i et land, hvor lovløshed er en selvfølge og kampen om at overleve er et must, hvis man vil blive til noget. Så hendes historie vil i den grad bære præg af det vilde vesten og måske skal jeg også lige smide en uafhængighedskamp ind i historien nu jeg er i gang.

Men siden den historie ligger meget langt nede på listen, så må vi se hvad der sker.


Indtil næste gang

Susanne