De seneste dage har jeg haft nogle meget livagtige drømme, drømme som inspirerer mig til nye historier. Jeg havde den samme drøm to dage i træk, hvilket er meget usædvanligt. Jeg vil ikke kalde det et mareridt, for det føltes som en film, hvor jeg spillede hovedrollen. Om det er fordi jeg har set visse serier på det seneste, ved jeg ikke, men den vækkede i hvert fald noget i mig. Nemlig en thriller. Det er ikke en genre jeg har bevæget mig meget i og kun normalt noget jeg er interesseret i når det kommer til serier eller film. Det er ikke en genre jeg læser særlig tit, så jeg er lidt på usikker grund angående den historie, som jeg nu er begyndt at skrive lidt ned til. Som sædvanligt er det ikke sikkert at den bliver til noget, men man kan aldrig vide. Sidste nat havde jeg den mest naturskønne drøm, frodige skove, mystiske cykelstier der lå under vand. Det er ikke et sted jeg har set før, men hold da fast, hvis det eksisterer i virkeligheden, så vil jeg utrolig gerne derhen. Men det ins

Det er næsten en måned siden jeg sidst har lagt et indlæg op på bloggen, så jeg tænkte jeg vil opdatere hvad der foregår i min ende. Kajsa og Lysets Rige Jeg er begyndt at redigere, det går langsomt fremad, men jeg forsøger at tage et kapitel om dagen. Der er en del omskrivninger undervejs, hvilket tager lidt tid. Planen er at jeg får gennemgået manuskriptet, hv orefter jeg tager endnu en gennemlæsning og muligvis sender den ud igen for de sidste tilbagemeldinger, før jeg sender den ind. Det kan nok ikke gøres inden det nye år, men jeg er bare glad for at jeg endelig er kommet i gang, selvom det er et frygteligt arbejde og som jeg skal tage tilløb adskillige gange for at komme i gang. Lysten til at skrive er der så ikke p.t. når jeg redigerer, jeg kan ikke rigtig gøre begge dele, medmindre at jeg går ned på redigeringen, så kan jeg skrive. Af en eller anden grund kan min hjerne ikke kapere de to ting på en gang. Jeg går dog og tænker tanker til bind 3 af Nóillión Sagaen. Jeg har mit wh

Om det er på grund af de tågede morgener eller kondensvandet, der sætter sig på ruden i løbet af natten, fordi nætterne er kølige og varmen inde fra husene koliderer, så har mine tanker været noget tåget de seneste dage. Ikke kun fordi jeg har haft en ordentlig omgang forkølelse, med ørepine og bihulebetændelse, men jeg har så mange historier kørende rundt i hovedet sommetider at mine hjerne ender med at gå i tomgang. Kunsten er at finde en vej gennem tågen. Nogle gange er det bedste middel simpelthen at tage et skridt væk, lave noget andet eller man ender med at se Netflix, når man faktisk skulle skrive. Det ene kan være lige så godt som det andet, det er bare vigtigt at slå hovedet fra og ikke tænke på alle de historier, som man gerne vil have skrevet ned. Det hjælper selvfølgelig heller ikke hvis man har andre ting, man skal huske om det er tanken om at man snart skal have vinterdæk på bilen, eller der trænger til at blive fejet ude foran hoveddøren, måske man også skulle have skift

Jeg har før skrevet om hvor jeg finde min inspiration eller retter sagt finder den følelse, som kræves for at jeg kan skrive. Jeg er en humørskriver, hvilket betyder at hvis jeg er vred og humørsyg, så skal jeg skrive noget mørkt, hvor folk er onde. Hvis jeg er glad og i det romantiske hjørne, så skal jeg skrive om kærlighed, venskab og familie. For et par dage siden begyndte jeg at se en sydkoreansk serie, normalt er jeg ikke til asiatiske serier og film, ikke så meget på grund af sproget, men fordi fortællestilen er anderledes for mig at jeg slet ikke kan sætte mig ind i historien. Men denne serie har ramt et eller andet i mig, for det første har den vækket Léandre, som blandt andet kommer til Østen, men også Lémár, der også kommer til Asien i løbet af sin bog. Bon appetit, You Majesty er en koreansk romantisk serie. Hvert afsnit er på halvanden time ca. Den handler om en ung kvindelig kok, som lige har vundet en prestigefuld konkurrence i Frankrig og på vej tilbage til Sydkorea, er

Jeg er begyndt at tænke mere og mere på Kajsa og Lysets Rige, som jeg skal have færdigredigeret inden jeg sender den ind til et forlag. Især hvordan jeg bedst kan komme igennem det, for der er en del, der skal kikkes igennem. Normalt så kan jeg bare sætte mig ned og gå igang, men fordi der er så mange kommentarer fra mine beta-læsere, som jeg skal gå igennem, så kan det godt virke som en uoverskuelig opgave. Så denne gang tror jeg simpelthen jeg læser den igennem for lige at opfriske historien, da det er næsten et år siden jeg egentlig har kikket på den. Derefter tager jeg et kapitel ad gangen, lave nogle omskrivninger, rettelser m.m. Forhåbentlig kan jeg blive færdig til nytår, men nu må vi se. Det kommer meget an på, hvordan det går med redigeringen. Indtil næste gang Susanne

Så den nyest film The Crow med Bill Skarsgaard i hovedrollen. Jeg så den med Brandon Lee for tusind år siden, men jeg synes faktisk den nye er bedre. Når jeg skal inspireres, så lytter jeg til musik, læser bøger, ser film og serier. Det kan være alt fra romantiske komedier til fantasy og alt der imellem. Det er ikke så meget om hvad der sker i de historier der bliver fortalt, men den følelse som bliver vækket i mig, for det er følelserne jeg skal have frem i mig for at skrive. Om det er glæde, kærlighed, sorg, had, frustrationer. Selvom det er følelser, som vi alle gennemgår i hverdagen, så når man skriver, så er det ikke altid at man lige kan få følelsen frem, når det kræves, så er det rart man lige kan genskabe et billede fra noget man har set i fjernsynet eller den følelse, man fik da man så det eller lyttede til det, hvis det er musik. Det er sjældent at følelsen bare opstår automatisk, når jeg skriver. Jeg skal helst have den i underbevidstheden eller fået den vækket, før jeg kan