Blog

I disse dage står det småt til med skriverierne, for jeg har ganske enkelt ikke lyst, så hvis jeg ikke skriver, så bruger jeg tiden på at opdatere hjemmesiden, læser eller laver research. Der kommer altid perioder, hvor lysten til at skrive bare ikke eksisterer og i stedet for at gå i panik, så er det bedre at fokusere på andre ting og koble hjernen fra. Det er lidt ligesom når man stirre sig blind på noget og man bare ikke kan se skoven for bare træeer. Det er lidt det samme, når man har tænkt og tænkt over en handling, men ikke synes at man kan finde en løsning, så er det bedre at give slip i et stykke tid og tænke på noget andet. Lige pludselig kommer inspirationen eller lyset i den famøse pære, der hænger over ens hoved, pludselig tænder. Indtil næste gang Susanne

Jeg har før skrevet lidt om karakterudviklingen og hvordan jeg arbejder med dem. Her vil jeg gå lidt mere i dybden, når karakterene skal udvikles. Karaktererne kan dukke op når som helst og hvor som helst. De kan være inspireret af mennesker jeg møder eller endda karakterere fra film og serier, som jeg har set, hvor jeg tænker, de personlighedstræk, kan jeg godt bruge i min historie. Der skal selvfølgelig være en årsag til at karakteren optræder i historien. Er vedkommende en hovedperson, biperson eller bare et navn, som blive nævnt eller bare beskrevet og så glemt igen. Jeg har siden nytår forsøgt at få Lémár på plads, som jeg forestiller ham som voksen og det går langsomt fremad. Jeg har haft et klart billede af ham som barn, men overgangen fra barn til voksen har været lidt mere besværligt, både fordi jeg prøver at sætte mig ind i hvad han har været ude for og hvordan det har udviklet ham. Han er forholdsvis stadig meget uskyldig i sin tankegang, når jeg skriver om ham og jeg går og

Der er mange forskellige tilgange til at skrive en historie og det kan være forskelligt fra bog til bog. Da jeg skrev Djævlens Kys var der mange omveje, oprindeligt startede den med at foregå i moderne tid og i Danmark, men efterhånden som jeg fik en dybere forståelse af Léontine og hendes historie, så ændrede bogen karakter og jeg besluttede mig for at starte fra begyndelsen og dermed fortælle Léontines historie gennem flere bøger og ikke kun med en. Rosenalliancen var mere ligefrem, det eneste jeg ændrede var hvordan jeg fortalte historien. Hvor jeg i Djævlens Kys skiftede mellem Javier og Léontine i kapitlerne, så opdelte jeg Léonards og Léontines historie, siden de havde to meget forskellige veje i deres nye liv og så slutte af med at køre dem sideløbende i den sidste del af bogen. Selvom jeg er begyndt at skrive på de kommende bind og endda forsøger at skrive på både bind 3, 4, 5 og 6 samtidig, da de går ind over hinanden på kryds og tværs, så kommer det også an på, hvad jeg egent

Vi husker nok alle tilbage i skolen, når vi skulle lave personkarakteristik over de forskellige karakterer i de bøger og historier, som vi læste. Når det kommer til forfattersiden af en karakter, så ligger der meget mere end hvad der faktisk bliver fortalt i historien. Det gælder om at have personen under huden, være i hovedet på personen, ja endda sætte sig ind i det mindset, som karakteren har i forskellige situationer. Jeg er ved at udvikle en ny karakter, som dukker op i bind 5. Udover de oplagte som udseende og personlighed, så sidder jeg også og prøver at finde karakterens stemme. Hvordan taler karakteren, hvordan opfører karakteren sig i forskellige situationer. Hvilken baggrundshistorie ligger til grund for at karakteren er på den måde. Er der en tragisk eller lykkelig baggrund. Det er ikke nødvendigt noget, som kommer frem i historien, men det er rart som forfatter at have en masse baggrundsviden om de forksellige karakterer. Karakteren jeg er ved at arbejde på er en lejemorde

I aftes havde jeg en idé, som så udviklede sig her til formiddag og nu her til eftermiddag er idéen kun vokset. Det er selvfølgelig Lémárs historie, som jeg har tænkt på i noget tid, men som jeg ikke rigtig vidste, hvor skulle føres hen. Tankerne havde især lagt på om han blev forvandlet til en vampyr eller varulv i løbet af bind 3, det har nu ændret sig til at han forbliver menneske lidt endnu og i stedet fokuserer på sin træning som jæger. Men hans historie er langt fra slut, når bind 3 er færdig. Først fik jeg en idé om at han dukker op i Lillians historie, men efter jeg skrev epilogen til Pilgrimsrejsen, har jeg nu bestemt at han også dukker op i bind 4, som er Lizettes historie. Jeg har egentlig også sat et spørgsmålstegn ved ham i bind 5, men nu må vi se. Endnu en gennemgående figur i de kommende bøger er også Javier, som spiller en rolle i baggrunden, hvilket jeg etablerede i Rosenalliancen. Som en skjult hjælp til Nóil søskende, hvis og når de har behov for det i kampen mod Ros

Nu hvor jeg er færdig med Kajsa og Lysets Rige, så er jeg selvfølgelig begyndt at tænke på bind to i Kajsa serien. Jeg har allerede navngivet de følgende bind og bind to kommer selvfølgelig til at hedde Kajsa og Skyggeglasset. Lige nu sidder jeg og lytter til playlisten, som jeg har lavet, når jeg skal sidde og skrive og det giver mig store idéer, som bare venter på at blive skrevet ned. Da jeg først kom på idéen til Kajsa tilbage i 2003, var det milevidt fra hvad bind 1 endte med. I begyndelsen havde jeg tænkt at det skulle være en skandinavisk version af Harry Potter, men som jeg begyndte at mærke efter, så kunne jeg godt mærke at det var ikke rigtig. Det føltes ikke særlig nordisk. Med de sagn og myter som jeg fik fortalt som barn, området hvor jeg voksede op og de "magiske historier" jeg fandt på, når jeg legede, var det nærliggende at fokusere på mine barndomsminder og det jeg legede som barn. Kajsa historien er ganske enkelt bygget over mine lege som barn, når jeg for det meste l